|
Året der gik 2011
Prikken over 2011 er udtagelse til bruttotruppen mod OL i London 2012
Den helt store julegave oven på de fine resultater i efteråret 2012 er udtagelsen til OL bruttotruppen med Schianto. Der er i alt udtaget 7 ekviapager, hvoraf der til sommer udtages de ryttere som skal repræcentere Danmark ved OL i London 2012.
Bruttotruppen sat til OL 2012
Magiske Globen - mit livs oplevelse til dato
Så gik turen til Stockholm nærmere betegnet Globen med Schianto - hvor vi var til start i endnu en World Cup afdeling.
Mette, Schianto og jeg drog fra Danmark torsdag, så der lige var en overnatning inden dyrlæge fredag morgen. Fredag var der kun træning i den store arena, så alt i alt en stille og rolig dag, hvor det meste af dagen gik med at finde rundt og lære den stor globe at kende.
Første dag til start var lørdag, hvor vi havde en rigtig fin tur, som blev honoreret med 69,2% og placeret lige udenfor som nr. 10 i et felt på 18 ekvipager.
De 15 bedste fra om lørdagen var så med videre til kür søndag og her blev det til en magisk oplevelse, havde mit bedste ridt i kür til dato, som blev honoreret med hele 75,5%. Efterfølgende blev Schianto og jeg båret ud af arenaen til en stående applaus fra det store publikum på lige lidt over 7.200 personer. En oplevelse som jeg aldrig vil glemme og heldigvis var både Brian Rosbøg, min mor og hendes veninde Eva taget turen derop og skønt at kunne dele denne oplevelse med dem alle.
Flere fine artikler er publiceret - find dem her:

 
Stemningsbilleder fra Globen 2011
Reem Acra FEI World Cup i Stockholm 25. - 27. november
Så kommer turen til at gå til Stockholm sidst i november og det bliver også det sidste stævne i år for Schianto og jeg. Bo Høstrup er også udtaget. Så vi skal sammen repræsentere de danske farver og glæder mig til et rigtig godt stævne deroppe.

Følg med og se mere om stævnet her
Veloverstået træningssamling
På baggrund af de gode resultater i Oslo og Odense er Schianto og jeg igen inviteret med til træningssamling på Rosenkilde Gods ved Rudolf Zeilinger. Samlingen blev afholdt tirsdag den 8. nov og onsdag den 9. nov. Havde to rigtig gode træningslektioner sammen med Rudolf og igen lærerigt at se de andre træne.
Ny stald færdig til 6 heste på Lisedal
Tirsdag den 8. november flyttede de første 4 heste ind i den nye stald. Det er blevet en rigtig hyggelig lille stald med god luft og masser af vinduer.
Reem Acra FEI World Cup i Odense 22.-23. oktober
Trods irretende lysindfald fra ind- og udgangen til Arean Fyn, som drillede hele programmet lørdag i Grand Prix, så kom Schianto og jeg stærkt tilbage i küren søndag. Vi lagde ud som første rytter og førte klassen efter de første 5 ryttere. Samlet blev det til en flot 9. plads i det rigtig stærke felt. Havde drømt om en finaleplads og hvis alt gik vel en top 10, så er yderst tilfreds med resultatet og ser frem til mere træning i vinter ved Rune Willum og Andreas Helgstrand og så må vi se hvad næste internationale start kan blive.
Søndag den 30. oktober kl 15:10 bliver hele World Cup küren sendt fra Odense på DR1!
Flere fine artikler er blevet publiceret:
Klar til start i Odense og nu med ny kür 19. oktober
Tirsdag aften hentede jeg min nye kürmusik hos Lis Christenson og onsdag blev den testet og gennemredet.
Der er ingen tvivl om at sværhedsgraden er forhøjet og rigtig mange skift og overgange skal passe sammen og det bliver en stor opgave på søndag, når vi forhåbentlig har kvalificeret os til küren. Har længe redet til min gamle kürmusik, som ligger godt under huden, men i Oslo var det tydeligt at de 3 andre ekvipager der kom forbi har nogle meget svære og teknisk stærke kürprogrammer og har selvfølgelig også det mere erfaring i Grand Prix end Schianto og jeg. Så håber det lykkes på søndag!
Schianto på toppen i Oslo 10. - 12. oktober
Sikke et par dage i solskin og frostvejr i Oslo midtby. Schianto viste hvor langt vi er på nuværende tidspunkt, hvilket mandag i Inter II blev til en sejer med 70%. Tirsdag først på aftenen stod den på Grand Prix og det skulle vise sig at blive mit livs ridt til dato. Vi leverede det bedste vi kan på nuværende tidspunkt og blev honoreret flot af dommerene med hele 72% og resulterede i en flot 2. plads efter norske Siril Helljesen og bag mig var finske Mikala Lindh og ham vi alle kender hollandske Edward Gal. Onsdag aften stod den på kür og her måtte jeg se mig slået af de 3 EM ekvipager og måtte takke med en flot 4. plads honoreret med hele 73% og kunne se tydelig forskel på de 3 erfarne grand prix ryttere, som virkelig har nogle teknisk svære og virkelig god kürprogrammer.

Lige inden præmieoverrækkelsen mandag sammen med Thomas D. Larsen, som fik en flot 4. plads
Prikken over det rigtige gode stævne var at holdleder Kimi Nielsen har spurgt om jeg til JBK i Odense næste weekend er frisk på at ride World Cup istedet for CDI Grand Prix. Blev meget glad onsdag morgen da Kimi skrev til mig og har takket "ja-tak", selvom det er et strækt felt jeg kommer op imod, men det er jo vejen frem.
Onsdag kom ejer af UTILITY by BS og spurgte om Michael og jeg ville vælge en jakke og vest og reklamere med dem i Danmark. Så vi har fået en super fed blå jakke og en sort vest med hjem, som varmt kan anbefales. Se jakkerne på www.utilitybybs.com.
Tusind tak herfra!


Udtaget til Oslo Horse Show den 10.-12. oktober
Så kom meddelelsen fra Rideforbundet i dag (29./9-11) at Schianto og jeg er udtaget til at repræsentere Danmark ved dette års Horse Show i Oslo. Er rigtig stolt af udtagelsen og håber at jeg kan gøre god figur i Oslo. Vi er fire fra B-truppen, som er udtaget og vi har været rigtig mange om buddet, da Oslo er et rigtig godt stævne. Mine landskammerater bliver: Pernille Ørum, Helene Melsen og Thomas D. Larsen.
Følg med via linket her
Schianto stjerne i Sverige 23.-25. september
I weekenden drog Schianto, Michael og jeg til Flyinge i syd Sverige for at udfordre de svenske konkurrenter i Inter II, Grand Prix og Grand Prix kür. Fredag havde vi en super tur til lige knap 69% og det rakte til en 2. plads. Lørdag sneg der sig et par fejl ind og det blev til 67% og en 3. plads. Men så søndag gav vi den gas i kür og vandt med hele 71,45%. Rigtig dejligt var det at Kirsten og Brian Rosbøg havde taget turen over broen for at heppe søndag i det gode vejr.

Kirsten, Schianto, Brian og Sidsel efter præmieoverrækkelsen.
Her link til Ridehesten.com's artikel "Svensk Succes til Sidsel og Schianto"
Trakehner elitestævne på Broholm Gods 20.-21. august
Årets elitestævne for trakehner har de sidste par år blevet afholdt på Broholm Gods ved Gudme på Fyn og igen i år var både eliten inden for avl og ridning af danske trakehner samlet på Broholm Gods.
Til start i 4 års kvalifikationen lørdag havde jeg Preussen-Prinz ejet af Gitte Andersen og avlet af Kaj Olesen. I kvalifikation blev det til en 2. plads, hvilket også blev resultatet søndag i finalen.

Preussen-Prinz i finalen søndag

Præmieoverrækkelse 4 års Preussen-Prinz
I avlen havde jeg den 3 års skønne La Paix med fra Henrik Andreasen avlet af Louise Teinser. La Paix viste sig helt perfekt og kunne ikke være bedre, svævede i en stor taktfast trav og viste lækker stor rummelig galop og i finalen på udendørs banen, holdte hun takt og fremadsøgning, så jeg næsten ikke kunne følge med, men dommernes vurdering var at vi skulle stå 2'er.
Maja Brinkmann ansat pr. 1. august
Maja kommer fra Kalundborg og har lige afsluttet gymnasiet her i sommeren 2011. Maja har hendes 2 heste Oscar og Caminero "R" med på Lisedal. Gennem de sidste 3 år har Maja fået undervisning af Sidsel og er nu ansat som rytter og groom hos Team SI.

DM senior Broholm Gods 28. - 31. juli
Målet for DM 2011 på Schianto var at komme i top 10 ved dette års DM og dette må sige at lykkedes. Efter den indledende Grand Prix kunne jeg trygt ligge i feltet som nr. 8 og som dagene gik avancerede vi lige så stille op i rækkerne og efter søndagens kürridt til 71% blev det til en samlet placering som nr. 5. Lå så godt til efter de første 2 dage at jeg valgte at ride min kür fra sidste år, trods en helt ny kür lavet af Lis Christenson, men denne må vente til senere på efteråret.
Samme weekend blev der også afholdt almindelige lands-klasser og Herbi var til start i 2 x MA1 og debut i MA2. Her blev det til to anden pladser og en 3. plads, alle dage lige under 70 % trods vi stadig har lidt fejl, da vi ikke er helt sikre endnu.
Her Grand Prix Kür Finale programmet.
Så alt i alt en rigtig god weekend i godt selvskab og i skønne omgivelser på Broholm Gods - og en stor tak til super groom 1 & 2 Helle & Michael (: samt til hesteejere Kirsten & Jørgen Rosbøg og Signe Brich for at have disse to skønne heste under sadlen.


Foto´s Anne Dueholm Rasmussen. Placering nr. 4 Anne Troensegård, nr. 5 Sidsel M. Johansen og nr. 6 Jim Rasmussen.
Distriktsmester for hold - 3. juli
Endnu en guldmedalje om halsen i 2011. Denne gang med Canel V til distriktsmesterskabet i distrikt 4. Øvrige 3 holdkammerater var Ina Nielsen, Michael Sinding og Karsten Hansen alle fra Rideklub Vestsjælland.



Fløjhoppe sjælland i TAF - 2. juli
Så gik turen til hoppekåring hos Ringsted Rideklub - Team Cape. Her blev to hopper stillet til kåring, som er klargjort ved team-si og den 3 års hoppe La Paix (Preussen-Wind/Schwardroneur) gik fløj og 4 års hoppen Perica (Imperio/Gribaldi) gik oprangeret som nr. 3 i hendes hold.

Fløjhoppe sjælland 2011 - La Paix - Henrik Andreasen - Sidsel M. Johansen

La Paix aflægger rideprøve

Perica og Louise 4 års gangartsklasse
DM guld for hold i Kolding
Vallø Rideklub´s klubhold bestod i år af Rune Willum, Joachim Thomsen, Nanna Bronné Madsen og Sidsel M. Johansen. Lige fra start blev der langt hårdt ud og holdet vandt både den samlede kvalifikation, samt finalen overlegent. DM for klubhold blev afholdt på Kolding Rideklub på desværre rigtig våde bander grundet kraftig regn. Sølv blev vundet af holdet fra Dalumgård Rideklub og bronce tog værterne fra Kolding Rideklub sig af.

Canel og Herbie i debut'er på hjemmebane på Jonstrupgården - Midtsjællands Rideklub 21.-22. maj
Canel stod for at skulle debutere i MB3 og det blev til en flot sejer søndag den 22. maj trods et regnskyld med torden i sidste halvdel af programmet. Herbie skulle debutere i PGS og det blev også til en flot sejer trods vi ikke var så mange til start.

Canel på banen i haven på Jonstrupgården
Cordicken med debut i LA4 i Odsherred Rideklub søndag den 15. maj
Min ellers 9 årige hoppe Cordicken er endelig stævneklar - og dagens debut i LA4 blev til en flot 1. plads med 68%.

Billeder taget af Annika Løvmose Holm
7. Grand Prix sejer i træk til Schianto & Herbi total overlegen
i Frederiksværk Rideklub 8.-10- maj
Sikke en weekend! Begge heste i topform og helt i front. Schianto vinder af begge sine klasser, som henholdsvis var Inter II og Grand Prix, og for første gang med over 70% uden pisk - wee.
Her video fra Hippodot.com af Grand Prix ridtet.
Her video fra Hippodot.com af Herbi i MA1 debut.
Herbi gik for anden gang MA1 og blev nr. 3 med 69% - lørdag og søndag var han til start i MB2 og MB3 og begge klasser vundet med 72%. Vil gerne sige tak til Frederiksværk Rideklub for et rigtig godt arrangeret stævne, samt til alle sponsorerne for de meget fine ærespræmier.
Se også nyder på Ridehesten´s hjemmeside - Lørdag & Søndag

Præmieoverrækkelse EME´s Grand Prix Schianto i galoppioette

Herbi indridning søndag morgen

Herbi i galop på banen i Frederiksværk med den smukke udsigt
Flot derby til Herbi i MA1 i Nordsjællands Sportsrideklub 1. maj
1. maj drog Herbi og jeg til Nordsjællands Sportsrideklub for at prøve kræfter for første gang med MA1. Det blev til en rigtig fin tur med enkelte småfejl og blev honoreret flot af dommer Helle Westh med 72,22%, hvilket rakte til en 1. plads. Så er formen pudset til landsstævnet i Frederiksværk i kommende weekend, hvor både Schianto og Herbi skal med.

Herbi og jeg klar parat!
Fantastisk stævne i Hedensted Rideklub 9. & 10. april med Herbi og Schianto
Skøn lun stævneweekend i Hedensted med rigtig gode rideture og dejlige faciliteter. Herbi kom godt fra start som første hest lørdag morgen med 71,8% og holdt føring næsten til slut hvor så Susanne Barnow og Onassis kom foran, så en flot 2. plads i et meget stærkt MB-flet. Senere på dagen stod Schianto for tur i Grand Prix og red til dag dato min bedste Grand Prix uden pisk og dommerne var enige og vi blev honoreret med 69,43% og vandt klassen.
Søndag stod Schianto først for tur i Grand Prix Special, og her var Schianto noget mere fremme i skoene og havde en lidt spændt tur, men med rigtig mange fine ting også, her blev det til 69,86%, men skarpt efterfulgt af Anette Ejlersgaard med 69,08. Herbi lagde hårdt ud i MB3 sidst på eftermiddagen med 71,33%, men kunne igen ikke holde Susanne Barnow tilbage, som igen vandt.
Se Schianto i Grand Prix
Se Herbi i MB3
Herbi og Schianto med i toppen ved landsstævne i Holte 18. - 20. marts
Traditionen tro flyttede jeg torsdag ind på Havegård ved Linda Pfingsle for at være så tæt på Holte Rideklub som muligt med hestene. Herbi var til start i stævnets 3 MB klasser og blev 2er de første to dage og fik en flot 4. plads i den sidste klasse. Schianto og jeg skulle lige igang fredag og havde besluttet at vi fra nu af skulle ride uden pisk, hvilket resulterede i en knapt så skarp rytter. Lørdag blev fokus flyttet og kom ind i rytmen og det blev til sejer i både Grand Prix lørdag og Grand Prix Special søndag.
Så en rigtig god stævneweekend IGEN(:

Lotte og jeg til præmieoverrækkelsen i søndagen special
Gørklintgårds Santos i Herning 10. - 13. marts
Dejlige dage endnu en gang i Herning ved DV´s hingstkåringen og fin fremvisning af Santso både fredag og søndag.

Hattrick ved landsstæve den 25.-27. feb i Sundeved Rideklub
Schianto helt suveræn vinder af Inter II, Grand Prix og Grand Prix Special ved weekendens landsstævne i Sundeved med knap 70% to af dagene. Så sikken en start på stævnesæsonen 2011.
Denne stævneweekend var en af de weekender, man kunne ønske sig flere af. Boede fra torsdag hos Jette, mastergroom'en fra turen til VM i Kentucky og hendes familie. Til denne hyggelige familie tilsluttede Annika og hendes kæreste Martin sig lørdag, som var kørt hele den lange vej fra Fyn for at heppe, SÅ skønt.
Udover den sociale opbakning fra dejlige venner, så var træner Rune Willum Hansen på pletten hver eneste dag til opvarmning, hvilket gav mere skarphed og koncentration omkring opvarmningen.
Så tusind tak til Jer alle som heppede og barkede mig op i denne weekend.
|