SI

     

 

 

 

 

 

Lisedal

 

Lisedal er en mindre hesteejendom, der ligger i det naturskønne område nær Torbenfelt Gods ved Mørkøv mellem Holbæk og Kalundborg.

 

På stedet er to mindre privat stalde med henholdsvis 5 og 6 bokse og en ældre stald med plads til 10 heste. Af de 21 bokse er 5 udlejet til pensionærer. 

 

Stedet råder over 20x60 ridehal og en nyanlagt 20x60 udendørs ridebane, hvor hovedsageligt stedets heste trænes. Der kommer få heste udefra, der lejer sig ind på stedets faciliteter. Når der ikke trænes på banerne er der mulighed for at ride i Torbenfelt Gods´s skove, som rummer 1100 tønderland skov, hvilket er fantastisk.

 

Til stedet hører ca. 45 ha jord, hvoraf halvdelen består af græsfolde, hvor der både er kæmpe store folde og mindre folde til ene heste og 2 helt små sygefolde.

 

Mine forældre overtog stedet i 1993, hvor mine to ponyer kunne få to bokse i den ene staldbygning, hvor der ellers er hundekennel. Siden hen er alle Herford køerne røget ud og ind er kommet flere heste i de gamle kostalde.